
Vores indsamlinger
Indsamling af midler fra privatpersoner til Foreningen Grønlandske Børns aktiviteter foregår via vores hjemmeside, Facebook, MobilePay, salg af merchandise, sms-donationer, telemarketing, girokort og bankoverførsler. Vi indsamler også midler fra virksomheder, der yder os sponsorater og støtte, private fonde og offentlige institutioner i både Danmark og Grønland.
Vil du bakke op om vores arbejde, så støt os med et enkeltbidrag, et fast bidrag eller bliv medlem af foreningen her.
Vi er §8A godkendt af de danske myndigheder til at indsamle midler. Det betyder bl.a., at privatpersoner kan opnå fradrag for deres donationer til Foreningen Grønlandske Børn. De indsamlede midler anvender vi til at gennemføre aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge og på deres muligheder for at bryde sociale mønstre.
Vi er medlem af ISOBRO og vores indsamlingsaktiviteter lever op til ISOBROs etiske retningslinjer. Indsamlingsnævnet er godkender hvert år vores indsamlingsaktiviteter, og du kan finde vores seneste orientering til nævnet her.
Foreningen Grønlandske Børns administrative udgifter udgør omkring 4% af vores totale omkostninger.